En beretning af Salimah

 

Salimah var født i Malaysia. Hendes far og søster rejste til Danmark, og moren fandt en ny mand. Salimahs mor slog hende. Så Salimah boede hos sin tante. Da Salimah fyldte 10 år, rejste hun til Danmark. Det havde hendes far besluttet, fordi at hendes mor slog hende. Salimah kom til lufthavnen. Hun var både spændt og nervøs. Hendes far og søster kunne kende hende, da de så hende i lufthavnen. Hendes søster lignede hende.

De gik ud til bilen, for at køre hen til farens hjem. Det regnede da de kørte. Hun kom i tanke om at det var det samme, som i Malaysia. I Malaysia regnede det nemlig også tit. Det gjorde hende mere tryg, ved at være i Danmark. Da de nåede hen til farens hjem, fandt hun ud af, at hun havde sit eget værelse. Inde på værelset, havde hun det hun havde brug for. Altså en seng, puder osv.

Hjemme hos faren er det ham der lavet maden, og vasker op. Sådan var det ikke i Malaysia. Hendes søster bor ikke sammen med faren. Hun bor et andet sted i Esbjerg.

Et år efter starter Salimah i skole. Hun starter i klassen M3. I skolen havde de dansk, matematik og engelsk. De læste også i en bog, som hedder "Den første læsning" Da hun kom hjem fra skolen, havde hun lektier for. Hun skulle læse i en læsebog. Hendes far hjalp hende med matematikken, fordi at han var god til at forklare tingene.

En dag skulle hun på lejrskole. Hun ville ikke. For hun var bange for at komme tilbage fra lejrskolen, og at hendes far så ikke var hjemme. Hun tog af sted alligevel. På lejrskolen var hun bare inde på sit værelse, og om aftnen legede de noget med nogle spøgelser. Da det blev morgen, spiste hun morgenmad. Da hun kom hjem fra lejrskolen, var hendes far hjemme. Han var ikke gået. På lejrskolen fik hun nye venner.